preload spinner

Selvklæbende lapper til tøj

Selvklæbende og vandtæt nylonlap til reparation af huller på tøj eller udstyr hvor det er svært at sy og umuligt at stryge. Det kan f.eks. være dunjakke, skitøj, flyverdragt, barnevogn, telt eller sæde. Stort udvalg af selvklæbende reparationslapper i mange farver; samt reflekslapper og transparente (gennemsigtige) universal lapper.

 Læs nederst på siden, hvordan du bruger den selvklæbende lap

Selvklæbende lapper - sådan reparerer du tøj og ting.

  • Sørg for at tøjet/emnet er grundigt rengjort og tørt. - Det er vigtigt, det ikke har en fedtet og beskidt overflade.
  • Rens evt. ca. 2 cm rundt om hullet med husholdningssprit og lad tørre helt op . - Dette affedter området. (Test først på bagsiden af emnet/tøjet, om det giver skjolder)
  • Klip lappen ud i en størrelse, der går cirka 1½ cm uden om hele hullet. 
  • Afrund hjørner på lappen, da spidser slipper lettere ved brug end afrundede kanter.
  • Sørg for at skubbe alt fyld/fjer ind, således der ikke er noget der stikker ud af hullet. - Brug evt. en pincet.
  • Fjern bagsidefolien fra lappen.
  • Placer lappen med limen nedad over hullet; tryk den jævnt og godt fast hele vejen rundt
  • Læg din håndflade over lappen og tryk til. Du varmer herved limen en smule op.
  • For ekstra fæstnelse kan du varme med en hårtørrer men pas på for meget varme; føl efter med din hånd.
  • Tryk godt i ca. 30-45 sek. og afkøl helt før du flytter tøjet/emnet.
     

Selvklæbende reparationslapper til tøj og udstyr.

Selvklæbende reparationslapper: Den nemme løsning til lapning af huller uden syning!

Hvem har ikke stået over for den irriterende udfordring med et hul i ens yndlingsdunjakke, telt eller endda bilsæde? Heldigvis er der nu en enkel og effektiv løsning: selvklæbende reparationslapper!

Disse smarte lapper er designet til at lappe huller og revner på forskellige materialer uden besværet med at skulle sy. De selvklæbende egenskaber gør det muligt at påføre dem hurtigt og nemt på beskadigede områder, hvilket sparer dig for både tid og besvær.

Reparationslapperne er fremstillet af slidstærkt nylon materiale, der sikrer en lang holdbarhed og pålidelighed. Uanset om det er din dyrebare dunjakke, dit elskede telt eller det slidte bilsæde, vil disse lapper klare opgaven med at holde tingene intakte.

Det bedste ved disse reparationslapper er, at de ikke kun er praktiske, men også alsidige. De kan bruges til forskellige materialer som stof, nylon, læder og meget mere. Så uanset om du er på campingtur, i bilen eller derhjemme, har du altid en pålidelig løsning ved hånden.

Så glem alt om besværet med at sy og lad de selvklæbende reparationslapper gøre arbejdet for dig. Opnå øjeblikkelig reparation og forlæng levetiden på dine yndlingsgenstande med denne enkle og effektive løsning.

Du kan nemt og enkelt reparere din dunjakke eller andet med selvklæbende lapper til tøj. Denne lap skal hverken stryges eller sys på. Og netop dunjakker kan du ikke stryge eller sy lapper på.

Strygning er HELT forbudt, da selv lav varme på strygejernet vil smelte nylonstoffet. Og med syning vil lagene i jakken blive syet sammen og dermed miste sin luftighed og fyldighed.

Men holder det nu også med selvklæbende lapper til tøj? Og svaret er: Ja det gør det! - hvis du behandler lapningen korrekt.

Det er vigtigt at tøjet/emnet er helt rent og tørt. Hvis det er vasket i maskine, må der ikke være brugt skyllemiddel!

Kan du ikke komme til at vaske hele emnet, kan du forsigtig forsøge følgende: Lav en renseprøve med husholdningssprit på et sted der ikke er synlig; f.eks. på bagsiden hvor du kan finde stof af samme materiale som yderstoffet. Lad det tørre op og se efter, om der er skjolder. Hvis ikke kan du nu rense/affedte i et område ca. 2 cm større end selve hullet.